Til forsiden

Workshops


Om forberedelse

Vore workshops kræver i reglen minimal forberedelse fra deltagerne. Vigtigst er at deltagerne i god tid reflekterer over og i enighed beslutter, hvad workshoppens overordnede tema eller omdrejningspunkter skal være. I formuleringen af temaet er det vælsentlig, at ingen potentiel kritik eller potentielle løsninger udelukkes på forhånd - dørene holdes åbne.

Der kræves ingen eller minimal forberedelse fra deltagerne i form af læsning eller lignende. Vores workshops tager afsæt i deltagernes daglige gøren, erfaringer og idéer.

Samtlige deltagerne må være klar til at arbejde igennem hele workshoppen. Delvis deltagelse sænker processen. Derfor skal afholdelsen af workshoppen være et fælles ønske blandt deltagerne.

Det er iøvrigt vigtigt, at der på forhånd sikres et ordentligt handlingsrum for aktiviteterne i workshoppens kølvand - se om handlingsrum samt, at der tages stilling til, hvordan man ønsker processen dokumenteret - se om dokumentation.

Arrangørerne på kundens side sørger i reglen for:

  • lokaler - evt. overnatning,
  • den fornødne forplejning til deltagerne,
  • at alle deltagere er orienteret om tid og sted,
  • at workshoppen er et fælles ønske blandt deltagerne, og
  • at deltagerne i fællesskab formulerer workshoppens overordnede tema eller spørgsmål.