Til forsiden

Hvem bruger os


Det frivillige

"Alle var enormt positive på det første møde, men allerede anden gang vi mødtes, var halvdelen pist væk..."

Det frivillige arbejdes frivillighed


Det, som vi her kalder det frivillige, dækker over alt fra små lokale foreninger til store landsdækkende organisationer. Frivilligt arbejde adskiller sig fra alle andre sektorer ved, at det personlige engagement er den altoverskyggende drivkraft. Arbejdet skaber mening for den, der deltager i det. En forening eller organisation, som eksisterer takket være frivillige, må altså i højeste grad syrke og vedligeholde dette engagement.

Graden af engagement og tid, som de enkelte vil bruge på arbejdet, kan variere. Det er derfor også vigtigt, at der findes meningsfyldte opgaver på forskellige niveauer, ligesom det er vigtigt, at alle uanset graden af engagement bliver positivt modtaget og introduceret til organisationens arbejde. Gamle organisationer stivner ofte om sin egen gamle garde og glemmer, at de eksisterer takket være nye frivillige.


Den personlige erfarings energi


Der ligger en utrolig kraft gemt i deltagernes personlige erfaringer og visioner - erfaringer og visioner der i første omgang får folk til at møde op i forventning om, at erfaringerne kan bruges til noget. Kan den frivillige organisation favne deltagernes mere eller mindre geniale eller skøre indfald, bidrager den også til sin egen overlevelse. De frivillige holder sig til og forbliver engagerede.

Det opleves positivt, hvis den frivillige kan sætte afgørende fingeraftryk på organisationen - og alt ikke allerede er diskuteret og besluttet. Det er ikke altid muligt at ændre på en forenings grundlag. F.eks. ville Amnesty International ikke være Amnesty International, hvis deres grundlag ikke var overholdelsen af menneskerettighederne. Imidlertid er der mange forskellige niveauer, hvor de frivillige alligevel kan sætte deres fingeraftryk.


Projekter og processer


En meget stor del af frivilligt arbejde er projektorienteret. Projektformen er velegnet til frivilligt arbejde, men kan til tiden være svær at styre og kræver både overblik og en vis gensidig disciplin mellem deltagerne. Læs om projekværkstedet.

I det hele taget er de deltagerstyrede proces værktøjer særdeles velegnede i det frivillige arbejde. Gamle stivnede organisationer kan få en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. De frivilliges erfaringer og visioner kan sættes konstruktivt i spil til fordel for organisationen. Og helt nye organisationer kan finde sin identitet, sin retning. Eneste krav er at organisationen eller foreningen vil videre.